Fynbus hæver priserne og sænker priserne på Kvikkort

 

Den 20. januar hæver FynBus samlet set taksterne med 3,5 %. Stigningen sker på baggrund af øgede omkostninger til for eksempel diesel, og rammer alle billettyper.

Samtidig bliver det 20 % billigere at rejse med Kvikkort uden for myldretiden, idet FynBus nu indfører den rabat, som regeringen har vedtaget i forbindelse med den såkaldte ”trafikmilliard”. Rabatten på 20 % gennemføres som en rabat på Kvikkort-rejser i tidsrummet fra 11-13, samt aften og weekend.

Alle, der har et Kvikkort, vil få rabatten, hvis de rejser inden for de nævnte tidsrum. Det gælder også pensionister, der i forvejen får 60 %, og Odense-borgere, der i forvejen rejser for en 10’er på kortet.

Foto: Per Wessel (Arkivfoto).

Dagens Gossip