Fynsk sexkrænker får fire uger mere

Skrevet af Michael Lauritsen

18/10/2013

Dagens topnyheder

Den mand 40-årige, som har indrømmet at stå bag overfaldene på de små piger på Sydfyn i 2012, får på mandag fire uger mere som varetægtsfange. Det står allerede klart nu, skriver TV2 Fyn.

- Vi ved allerede nu, at varetægtsfængslingen vil blive forlænget skriftligt. Det er meget normalt i store, alvorlige sager, at man ikke ønsker at møde op hver fjerde uge, fortæller Jan Stick, chefanklager, Fyns Politi, til TV2 Fyn.

Manden fik sidst sin varetægtsfængsling forlænget den 23. september. Han har siddet i politiets varetægt siden den 2. juli.

Den 40-årige mand blev anholdt, efter politiet fik en melding om brand i et hus i Skibhuskvarteret i Odense.

På adressen blev fundet en større mængde kemikalier hos den 40-årige, men det var en rygsæk og dennes indhold, der i sidste ende knyttede manden til sexovergrebene.

I rygsækken lå der en halsedisse og nogle strips. Det fik politiet til at foretage en dna-test af manden. Resultatet matchede 100 procent.


SAGERNE FRA FYN:

I oktober i fjor blev en 11-årig pige fra Øster Skerninge bortført af en mand, da hun steg af skolebussen. Efterfølgende kørte han hende ud i en skov og misbrugte hende.

Måneden efter blev en 10-årig pige fra Refsvindinge bortført og misbrugt, da hun var på vej hjem fra skole. Ifølge Fyns Politi har DNA-spor vist, at der er tale om den samme gerningsmand.

I maj måned i år forsøgte en mand i en rød bil at lokke en 14-årig skolepige ind i sin bil ved en busholdeplads i Oure på Sydøstfyn. Politiet er dog overbevist om, at der ikke er tale om den samme mand.

I kølvandet på sagerne fik politiet en række henvendelser fra forældre, hvis børn var blevet kontaktet af mænd i røde biler.

Manden blev anholdt,