Fynske skolebørn finder farlige våben i busk

Elever fra anden og tredje klasse på Seden Skole på Fyn var ude at lege torsdag, da de fandt en pose med våben i en busk, hvor de ofte løber rundt og leger.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Efter fundet alarmerede børnene straks pædagogerne, som holdt vagt ved de farlige skydevåben, indtil det tilkaldte politi kom og hentede dem.

LÆS OGSÅ: Tre unge overfaldt folkepensionisten Jan - det kom de til at fortryde

Børnene høster nu forståeligt nok ros fra deres skoleleder, Carsten Høyer:

- Der skal lyde en stor ros til børnene for, at de henvendte sig til de voksne hurtigst muligt, skriver han ifølge Fyens Stifstidende i et brev til samtlige forældre til børnene på Seden Skole.

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser blotter i Pandrup

Det har senere vist sig at posen, som helt præcist indeholdt tre jagtgeværer, en riffel og noget riffelammunition, stammer fra et røveri i Årslev, som er begået mellem 23. juli og 7. august.

 - Så våbnene kan godt have ligget der i et stykke tid, siger vagtchefen ved Fyns Politi, Thomas Bentsen.

Dagens Gossip