Fyr efterlader en skriftlig bøn til en mulig biltyv i handskerummet - og det virker faktisk

Mange bilejeres værste mareridt er at komme ud på parkeringspladsen og konstatere, at bilen er væk.

Det gælder tilsyneladende også Reddit-brugeren mfiasco. Hans gamle Honda havde været særdeles udsat i forhold til biltyverier, skriver den anonyme mand på det sociale medie. Derfor besluttede han sig angiveligt for at lægge en seddel til den næste potentielle biltyv i bilens handskerum. 

Sedlen - der nærmest er en bøn - ser endda ud til at have virket.

I hvert fald ifølge mandens egen forklaring på det sociale medie. Her skriver han, at han efterlod sedlen i handskerummet, efter den seneste gang køretøjet blev stjålet. Nu er bilen så blevet stjålet én gang til, men brevet ser ud til at have virket.

Brevet til biltyven lyder:

- Hej! Hvis du læser dette, er du formentlig i gang med at stjæle min bil. Jeg er en rar person og ville formentlig have givet dig et lift, men det er åbenlyst ikke relevant nu.

Jeg ville gerne have råd til en bil, der ikke bliver stjålet og brudt ind i hele tiden, men jeg er på røven, og det her er, hvad jeg har. Så, du fik mig. Igen.

Du kommer ikke i problemer for at stjæle min bil. Så længe du ikke fucker rundt og slår fodgængere ihjel, kan du bare efterlade den et sted og fortsætte med dine forehavender. Ingen efterforsker det her.

En hurtig tjeneste: Vær sød ikke at efterlade min bil et sted, hvor den bliver trukket væk. Hvis jeg er nødt til at arbejde med endnu konfiskationsplads, der holder min bil som gidsel, mister jeg besindelsen. Og min bil, fordi jeg ikke har råd til at betale kaution, så den kan komme ud af fængslet. Hvis jeg havde nogen penge, ville jeg bare købe en skide bil, der ikke blev stjålet konstant til at starte med.

Vær sød at stille min gamle lortebil i et villakvarter eller noget. Der er en seddel i denne kuvert. Bare sæt den fast på instrumentbrættet eller under vinduesviskeren. En forbipasserende vil se den på et tidspunkt og ringe til mig, og så kan jeg hente min bil. Ingen strissere, ingen spørgsmål; Jeg er ikke engang sur på dig.

Det er en win-win-situation: Jeg er ikke nødt til at bøvle med politirapporter, forsikringspræmier og bugseringskøretøjer, og du behøver ikke føle dig som et røvhul, fordi du har ødelagt hele måneden for en sød person.

Læs også: Her er, hvad den mærkelige lille lomme i cowboybukser er beregnet til

Der er utallige sikre steder at efterlade den. Kør i bilen, tag mit førstehjælpssæt og nødforsyninger i bagagerummet (mit stereoanlæg er værdiløst) og bare efterlad skidtet foran nogens hus, når du er færdig med den.

Tak. Nyd køreturen.

Ps. Hvis du ikke har noget imod at udføre lidt mere kriminalitet i aften, er du velkommen til at kaste en mursten igennem vinduet på (sted anonymiseret) i Vancouver. De er bogstaveligt talt de værste. Tak. Ha en dejlig aften, slutter brevet.

Forfatteren til brevet lader til at tro, at biltyve primært stjæler køretøjer, fordi det er billigere end at lade sig fragte på egen vis. Måske har han ret?

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip