Fyr stjæler parkeringsplads foran snuden på kvinde: Hendes hævn er en ren knockout af karma

Intet er så irriterende som endelig at have fundet en parkeringsplads, hvorefter nogen snupper den lige foran næsen på én.

Hvis du kender situationen, kender du også frustrationen. Her er en kvinde, som ikke ville finde sig i det, da en fyr stjal hendes plads, ligesom hun var ved at bakke ind i den.

Han kommer kørende i en enormt lille bil og skynder sig at tage pladsen. Det forstår kvinden at udnytte til sin fordel. Hun sørger for at bakke sin bil ind ved siden af, så der lige nøjagtig er plads til, at de ikke skraber mod hinanden.

Til gengæld kan hverken hun eller manden åbne dørene i deres respektive biler. Det har hun dog en kreativ løsning på.

Læs også: Julie var træt af, at folk blev ved med at parkere i hendes indkørsel: Så lagde hun en snedig plan

Hendes bil kan nemlig forvandles til en cabriolet. Hun kører simpelthen loftet ned og hopper elegant ud af bilen, mens parkeringsplads-tyvknægten sidder måbende tilbage indespærret i sin bil.

Videoen blev lagt på YouTube for flere år siden, men går lige nu viralt igen på sociale medier. Hvor og hvornår den mere præcist er optaget, er uklart, og det er heller ikke umiddelbart til at konstatere, om situationen er iscenesat.

Det ændrer dog ikke på, at optagelsen er ganske underholdende. Den er set knap 10 millioner gange.

Se videoen nedenfor.

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip