Fyret Elbæk snupper ordførerskaber

Tidligere kulturminister Uffe Elbæk (R) er snart tilbage på Christiansborg efter at have haft orlov, siden han trådte tilbage som kulturminister i december.

Uffe Elbæk skal være De Radikales ordfører for uddannelse, forskning og innovation. Han bliver også partiets nye ordfører for Nordisk Samarbejde. Det skriver dr.dk.

Uffe Elbæk gik af som kulturminister efter flere dages heftig kritik i sagen om cirkusskolen Akademiet for Utæmmet Kreativitet, AFUK, hvor Uffe Elbæk blev anklaget for nepotisme og vennetjenester.

Sagen handlede blandt andet om, at den daværende kulturminister havde lagt 5 af omkring 20 kulturministerielle arrangementer på AFUK, hvor Uffe Elbæk sad i bestyrelsen fra 2008 til 2011.

Efter et samråd besluttede et enigt Kulturudvalg i Folketinget, at der skulle nedsættes en rigsrevisionsundersøgelse af Uffe Elbæks forhold til AFUK.

Kilde: DR

 

Dagens Gossip