Fyret Premier League-profil idømt seks års fængsel

Den tidligere engelske landsholdsspiller Adam Johnson skal bag tremmer i sagen om seksuel aktivitet med en mindreårig pige.

Torsdag idømte retten i Bradford Crown ham seks års fængsel for sine handlinger med en dengang 15-årig pige.

Adam Johnson blev fundet skyldig i seksuel aktivitet med den ifølge engelsk lov mindreårige pige på baggrund af en episode i hans Range Rover sidste år.

Med de seks års fængselsstraf får han en hårdere dom end forventet.

Johnson fik i februar måned en fyreseddel af sin klub, Sunderland, efter at han erkendte sig skyldig i to ud af fire anklagepunkter i sagen.

Derudover var han tiltalt i to yderligere punkter, og retten har tidligere afgjort, at han er skyldig i det ene af dem - seksuel aktivitet med den dengang 15-årige pige.

Dommeren, Jonathan Rose, sagde efter afgørelsen, at Johnson skulle regne med en tur i fængsel, når straffen blev udmålt, og dommer Rose vurderede ifølge den engelske avis The Guardian, at fodboldspilleren kunne blive idømt i omegnen af fem års fængsel.

28-årige Adam Johnson indledte karrieren i Middlesbrough og kom siden til Manchester City, inden han i 2012 skiftede til Sunderland.

Han er noteret for 12 landskampe og to mål for England.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip