Fyret: Vestas smider topchef Ditlev Engel på porten

Topchef Ditlev Engel er fortid i Vestas. Han afløses af svenske Anders Runevad.

»I forlængelse af de nyligt gennemførte tiltag er det nu det rette tidspunkt at foretage denne ændring. Selskabet går nu ind i en ny fase, hvor vi ønsker at realisere vores vækstpotentiale, og jeg er overbevist om, at Anders Runevad har den rette erfaring til at lede selskabet fremadrettet. Restruktureringsprogrammet har gjort Vestas mere konkurrencedygtig, og vi takker Ditlev Engel for hans lederskab gennem de seneste otte år,« siger bestyrelsesformand for Vestas, Bert Nordberg, i en meddelelse.

Anders Runevad, der kommer fra svenske Ericsson, ser frem til at overtage den svære rolle som topchef, som har givet Ditlev Engel så meget kritik gennem årene.

»Det glæder mig at skulle arbejde for Vestas, og jeg ser frem til at lede virksomheden gennem den næste udviklingsfase. Jeg er overbevist om, at mit karrieforløb har givet mig de rette værktøjer til at påtage denne opgave,« siger den nyudnævnte koncernchef for Vestas, Anders Runevad.

 

Dagens Gossip

Dagens TV