Du er kommet ud af fjerene til tiden, og har haft en god morgen og formiddag, hvor du føler dig skarp og vågen. Men hen på eftermiddagen sætter kampen mod tunge øjenlåg ind.
Du holder standhaftigt ved, gør arbejdet færdigt, vender hjem og er da også frisket gevaldigt op.
På den anden side af aftensmaden bliver du igen døsig, men så, sent på aftenen, sker der noget underligt.
Du begynder at kvikke op igen, og dynerne bliver mindre tiltalende, selvom du var ved at gå i dørken tidligere. Men hvordan kan det egentlig være?
For at få svar på spørgsmålet griber vi en kop kaffe og ringer til Poul Jennum, overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet.
Den snigende træthed, der forsvinder igen, som aftenen skrider frem, er da heller ikke fremmed for Poul Jennum.
»Vi kender jo godt de her tidspunkter, hvor man kan opleve trætbarhed. Det ene er efter frokost. Det andet om aftenen, for eksempel når man har middagsgæster. Lige efter aftenkaffen bliver man simpelthen så træt, at man nærmest ikke kan holde øjnene åbne. Når klokken så passerer 23, så er man lysvågen, og gæsterne er mere end velkomne til at blive,« fortæller han til Videnskab.dk.
Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor bliver man træt efter en orgasme?
Poul Jennum forklarer os, at det er en helt naturlig og rent biologisk betinget rytme, der består af to processer: det homeostatiske, som også kaldes proces ’S’ for ’Sleep’, og så det circadiane system.
»Den homeostatiske system er bestemt af signalstoffer, og processen opbygger et behov for søvn i et neurokemisk system, mens du er vågen. Dette behov afspilles når man sover. Den circadiane rytme står for døgnrytmeprocessen, og bliver styret af klokke-gener, som blandt andet udtrykkes af kortisonniveauet.«
Læs også hos Videnskab.dk: Snorker mænd mindre efter sex?
Normalt vil niveauet af kortison, som er et kroppens stresshormoner, være på sit højeste om morgenen, og så blive mindre i løbet af eftermiddagen og aftenen.
»Systemerne indgår i et komplekst netværk, der især er lokaliseret i hypothalamus, hjernestammen, og thalamus, altså basal- og midthjernen,« forklarer han og fortsætter:
»Når man ser på processerne, er der to vinduer, der er afgørende for, hvornår man har behov for søvn. Det ene tidspunkt er omkring middag, og det andet indtræder om aftenen mellem klokken 22 og 23. Overskrider man det punkt vil søvnforsinkelsen stige, hvilket mange oplever som at man frisker op igen.«
