Gåden om den afskyelige snemand er angiveligt løst

Professor ved Oxford University Bryan Sakes har sammenlignet DNA fra et kæbeben, som stammer fra en isbjørn fra forhistorisk tid, og DNA fra to nedlagte dyr fra Himalaya - det ene fra Kashmir-regionen Ladakh og det andet fra Bhutan.

»Vi har her fundet et nøjagtigt genetisk match mellem to prøver fra Himalaya og isbjørnen,« fortæller Bryan Sakes ifølge AFP.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder

I århundreder har der hersket historier om den legendariske, behårede og abelignende skabning, som kun blev forstærket af den opdagelsesrejsende Eric Shipton, der under sin ekspedition til Mount Everest i 1951 tog et fotografi af gigantiske fodspor i sneen.

Ud fra øjenvidneberetninger er der blevet spekuleret i, om skabningen er en hybrid mellem et menneske og et dyr. Men Bryan Sykes finder det mere sandsynligt, at det er en bjørnehybrid af en isbjørn og en brun bjørn, som har parret sig for 40.000 år siden.

Dagens Gossip