Går du med model-drømme? Elite Model caster piger i hele landet

Piger mellem 14 og 22 år får i den måneds tid muligheden for at komme til professionel modelcasting, når BAZAR og Elite Model indtager flere steder i landet, for at caste kommende modeller til den internationalt anerkendte Elite Model Look 2013.

Elite Model Look er en af de største modelkonkurrencer i hele verden, hvert år er der over 370.000 håbefulde unge piger, der melder sig til de nationale castinger worldwide, som foregår i 800 byer i mere end 60 lande.

Konkurrencen har været med til at finde nogle af de største topmodeller i verden bl.a. Cindy Crawford, Gisele Bündchen og Linda Evangelista.

Det er 30. gang, Elite Model afholder den anerkendte professionelle modelkonkurrence, og i år er det i tæt samarbejde med magasinet BAZAR, og med til at kåre den heldige vinder er chefredaktør på BAZAR Katrine Memborg.

Piger i alderen 14 – 22 år får muligheden for at vinde en forside og en modeserie i magasinet BAZAR, som hver måned har 114.000 læsere. Derudover vinder man en kontrakt med et af de mest anerkendte modelbureauer i verden Elite Model.

Vinderen af den samlede konkurrence i Danmark vinder direkte adgang til den internationale Elite Model Look konkurrence, som finder sted i Shanghai. Sidste års vinder Majse, var så heldig at stryge i top 15 blandt over 70 piger fra i alt 60 forskellige lande.

For at deltage i konkurrencen skal man være mellem 14 og 22 år og minimum 173 centimeter høj.

Her caster Elite Model:

02. marts Aalborg, Aalborg Storcenter kl. 12-14

03. marts Kolding, Kolding Storcenter kl. 12-14

09. marts Aarhus, Bruuns Galleri Aarhus kl. 12-14

22. marts Hørsholm, Hørsholm Midtpunkt kl. 16-18

06. april Lyngby, Lyngby Storcenter kl. 12-14

07. april Odense, Rosengårdscentret kl. 12-14

13. april Ballerup, Ballerupcentret kl. 12-14

Dagens Gossip

Dagens TV