Gab og du undgår at blive smittet af andres stress

Joe Robinson, der arbejder med stresshåndtering, forklarer til Huffingtonpost.com, at vi menneskers hjerner er designede til at ville kopiere andre. Han henviser til et en ny undersøgelse, fra Psychiatric University Hospital Zurich i Schweiz, hvor forskerne fandt frem til, at hjernens spejlneuroner bliver aktiverede, når vi ser andre gabe.

Forskerholdet scannede deltagerne i en MRI-scanner, og da de viste dem billeder af et andet menneske, der gabte, så blev en del af spejlneuron-området aktiveret i deres hjerner og opførte sig som om, deltagerne rent faktisk selv begyndte at gabe, selvom det ikke var tilfældet.

Vi spejler hinandens stress

Joe Robinson forklarer, vi på samme måde spejler hinandens stress. Men ofte foregår det på et ubevidst plan ligesom med gabet, og det vil sige, at kroppen reagerer på omgivelsernes stress, før vi selv er klar over, at vi er blevet ’smittede’.

Stresscoachen kommer med forskellige metoder, som du kan bruge til at komme din krops automatreaktion i forkøbet eller i hvert fald afbryde den, så snart du mærker de første tegn på stress.

Er du nyforelsket og rundt på gulvet? Det er hjernens skyld, få lægens forklaring på Femina.dk

Fortæl dig selv den rationelle historie

Hvis du lytter til eksempelvis en stresset kollega, der fortæller om, at der er alt for travlt på jobbet, så vil dine egne følelser let kunne blive aktiverede og din indre katastrofealarm blive tændt.

Når du mærker de første tegn på panik og stress, så lad din indre stemme dæmpe dig ved at forholde dig til de rationelle fakta.

Der er næppe tale om liv eller død, og der er derfor ikke nogen grund til at få din krop til at reagere, som det handler om din egen overlevelse.

Smid stressen med afspænding

Hvis du fx modtager en rykkermail, eller mail der bærer tydeligt præg af, at afsenderen føler sig presset og stresset, så lad være med at tage den selvsamme stress på dig.

Hvis du begynder at føle panikken sprede sig i din egen krop, så skal du stoppe op og blive bevidst om, at dette ikke er din deadline, din stress eller din krise.

Er du blevet alt for påvirket, så tag en pause, hvor du laver afspænding eller mediterer for at slukke det falske faresignal i din krop.

Sig fra over for andres reaktioner

Hvis du er i et miljø, hvor du ofte bliver konfronteret med andres stress, så sig højt, at du gerne vil frabede dig, at hverdagsproblemer bliver håndteret, som om de er jordens undergang.

Det er ikke sikkert, at folk ved, hvordan og hvor meget de påvirker dig med deres opførsel. Prøv også aktivt at undgå de mennesker, du ofte føler, smitter dig med deres stress.

Det lille trick

Hvis du har svært ved at ignorere eller arbejde dig ud af situationer, hvor folk stresser dig, så prøv at snyde din hjerne.

Læg en masse billeder, af folk der gaber, på din smartphone eller computer, og når du kan mærke stressen i kroppen, så tag et kig på disse billeder.

Det vil påvirke dine spejlneuroner til at gengive gabet i stedet for stressen og slå den falske alarm i din krop fra.

Her er tre hurtige øvelser, der kan få dig til at slippe stress. Se dem på Femina.dk

Lisbeth Madsen, NewsDesk, Aller Media

Dagens Gossip