Gaddafis enke rejst fra Algeriet

Ifølge Reuters oplyser ambassadøren, Abdel-Hamid Bouzaher, at de fire har forladt Algeriet »for lang tid siden«, men uden at sige noget om, hvor de nu befinder sig.

Oberst Gadaffis enke, Safia, flygtede sammen med datteren Aisha og sønnerne Hannibal og Mohammed, da Gadaffis styre brød sammen, mens yderligere en søn, Saadi, flygtede mod syd gennem Sahara til Niger, mens endnu en søn, Saif al-Islam, blev anholdt af oprørere og fængslet, anklaget for forbrydelser mod menneskeheden.

Enken Safia og sønnen Hannibal er efterlyst af Interpol på begæring af de libyske myndigheder.

BNB/Reuters

Dagens Gossip