Gaddafis fodboldgale søn vender hjem til Libyen

* Saadi Gaddafi er født i 1973 og mest kendt for sin store interesse for fodbold. Under opstanden mod hans far, Libyens diktator Muammar Gaddafi, stod Saadi i spidsen for en af styrets specialenheder.

* Han er eftersøgt af Interpol, og FN har udstedt rejseforbud for ham samt indefrosset hans værdier.

* Uden stort set andre talenter end at være stenrig har Saadi været tilknyttet tre klubber i den bedste italienske fodboldliga.

* En enkelt gang blev han indskiftet i en kamp for Perugia, før han dumpede ved en dopingtest. Derefter gik turen til Udinese, som han spillede 10 minutter for, før han blev indlemmet i Sampdorias trup uden at spille.

* I Libyen var Saadi anfører for landsholdet og fik indført en særregel om, at kun hans navn måtte læses op af stadionspeakeren. De øvrige spillere blev præsenteret ved deres nummer.

* Saadi Gaddafi flygtede fra Libyen til det fattige Niger i august 2011.

* En dansk forretningsmand blev sidste år løsladt efter at have siddet fængslet i halvandet år i Mexico, hvor han var sigtet i en sag om at smugle diktatorsønnen til et feriested på den mexicanske vestkyst.

/ritzau/AFP

Dagens Gossip