Gadehund beslutter sig for at deltage i 250 km ørkenløb: Vinder verdens bedste præmie

Dion Leonard er ekstrem-maratonløber. Han deltog i juli i det 250 kilometer lange løb 4Deserts, som løber igennem Kinas Gobi-ørken.

Han var en ud af 101 deltagere i løbet, som også skal bære alle deres egne forsyninger med undtagelse af vand og telte. Omkring 30 kilometer inde i løbet opdagede han, at han og de andre løbere ikke var alene, skriver The Dodo

En herreløs hund slog sig nemlig til selskabet. I første omgang virkede hun til at være glad for at være en del af flokken.

Men på anden dag af løbet, valgte hun Dion Leonard som rejsekammerat.

(Artiklen fortsætter under billederne)
 

- Da vi kom ind i lejren, lagde hun sig ved siden af mig, og fra da af forlod hun ikke min side, siger den 41-årige løber.

Dion Leonard - der er fra Edinburgh i Skotland - bar den lille hund over floder, gav hende mad og vand og delte endda sit telt med hende. Han gav hende navnet Gobi efter ørkenen, de løb igennem sammen.

Læs også: Hun blev tvunget til at slås mod andre hunde - men se hende, når hun mærker kærlighed igen

I løbet af turen forelskede han sig i hunden. Den blev på et tidspunkt dårlig under løbet på grund af den voldsomme varme.

Gobi fik lov til at køre med i en af løbets hjælpebiler, indtil hun igen var på poterne og løb over 100 kilometer sammen med Dion Leonard til mållinjen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Løberen er imponeret over hundens hurtighed. Nu ønsker han at få hende med hjem til Skotland. Det er en lang og dyr process at få en hund med ind i Storbritannien, men Dion Leonard er stålfast på, at hunden skal med ham hjem. 

En indsamling har allerede givet nogle af pengene til omkostningerne.

Læs også: Naboen hører et ‘råb om hjælp’ fra skoven - dyrepolitiet er forundrede over det, de finder

- Gobi valgte mig til at være sin livsven, så jeg gør, hvad jeg kan med stor hjælp fra rundt i verden for at få det til at ske, siger han.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip