Gaderøveri: 65-årig mand slog proper næve mod røver

En mand og en kvinde havde i nat ved 0.30-tiden udset sig det forkerte offer, da de ville begå røveri i Odense.

I krydset Hjortebjergvej/Kragsbjergvej stoppede parret en 65-årig mand på en scooter. Den mandlige gerningsmand slog den ældre mand i ansigtet og råbte "penge". Men det skulle han nok ikke have gjort.

- Den 65-årige mand er tidligere bokser, fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Kim Munksgaard, til Dagens.dk.

Den ældre mand ville ikke aflevere penge og finde sig i, at blive slået. Så han slog en proper næve mod gerningsmanden.

- Ja slaget var så hårdt, at han blev slået bevidstløs, forklarer vagtchefen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Den 65-årige mand kørte derefter fra stedet - meget chokeret over hændelsen. Han blev dog nervøs for gerningsmandens velbefindende, så han kontaktede politiet.

En patrulje blev sendt til stedet, men da var både manden og kvinden væk.

Den 65-årige mand slap fra røveriforsøget med en flænge i panden, oplyser Fyns Politi.

Dagens Gossip

Dagens TV