Gadesælger stjal rygsæk i tog og fandt to uger gammel baby

Skrevet af Ann Katrine Warren

28/01/2014

Dagens topnyheder

En indisk gadesælger fik sit livs chok, da han han fandt en to uger gammel baby i en rygsæk, som han havde stjålet i håb om, at den indeholdt penge.

20-årige Kishor Kale forsøgte at sælge neglelak til kvinder, som var på vej i toget mod Mumbai. Han opdagede en efterladt rygsæk i en af vognene, og da han så sit snit til det, tog han den med sig.

Gadesælgeren steg af toget og gav sig til at undersøge rygsækken. Han håbede, at den ville være fyldt med kontanter og andre værdier, men det var noget helt andet, han fandt. Da han lynede lynlåsen ned rakte en lillle babyhånd ud efter ham.

Den chokerede tyv forsøgte at flygte og efterlade babyen, men en vaks billetsælger stoppede ham.

I første omgang mente politiet, at Kishor Kale var i færd med at efterlade sit eget barn. Men efter at have talt med den uheldige tyv, har man ændret mening.

- Vi undersøger sagen, og med hjælp fra hr Kale får vi rekonstrueret forløbet og håber at finde frem til barnets familie, siger Hanuman Kharat fra Wadala Reilway Police Station ifølge Daily Mail.

Faktisk mener politiet nu, at gadesælgeren var med til at redde den lille drengs liv. Drengen var formentlig omkommet i rygsækken, hvis ikke den var blevet fundet.

Barnet er nu anbragt på et børnehjem, efter at været blevet undersøgt og erklæret sund og rask.