Gæsterne straffer Jensen’s Bøfhus: Millionunderskud efter Facebook-stormen

Jensen’s Bøfhus kommer ud af 2014 med et underskud på knap 30 millioner kroner.

Det viser et årsregnskab, som restaurantkæden har fremlagt.

Jensen’s Bøfhus peger selv på efterårets mediestorm som den primære årsag.

Gæsterne har nemlig svigtet kæden, efter et meget omtalt opgør med Jensens Fiskerestaurant i den nordjyske by Sæby.

Læs mere: Jensen's Bøfhus i strid modvind: Over 26.000 boykotter restauranten

- Det har været et svært år for os, og regnskabet er naturligvis på ingen måde tilfredsstillende. Men modstand motiverer også, så vi har iværksat en lang række tiltag for at opgradere og forny Jensen’s Bøfhus, ligesom vi har lært af ‘shit-stormen’, siger Palle Skov Jensen, som er grundlægger og ejer af Jensen’s Bøfhus.

Der blev sat et punktum for sagen i højesteret, hvor det blev slået fast, at Jensens fiskerestaurant ikke længere måtte hedde dette.

Men Jensen’s Bøfhus’ sejr var ikke populær blandt danskerne, som kritiserede kæden på de sociale medier.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip