Gaga havde det svært med kærligheden

Kærligheden er bestemt ingen dans på roser, heller ikke for en popstjerne som Lady Gaga, der jævnligt turnerer verden rundt i jagten på endnu mere popularitet og hungrende fans.

Det afslørede den 27-årige sangerinde og performer i forbindelse med en spørgesession i Toronto, Canada mandag aften, skriver Female First.

- Det har været svært for mig at finde kærlighed, men jeg har fundet den, sagde Gaga.

Sangerinden har været knyttet sammen med sin skuespillerkæreste, amerikanske Taylor Kinney, i et års tid. Og han er den perfekte mand, fortalte stjernen.

- Det er kærlighed, når du møder en, som ikke er intimideret af de fantastiske mennesker, som omgiver dig og af den kærlighed, du modtager. Når de er glade på dine vegne. Mænd har ikke altid været glade på mine vegne. Det var en udfordring at se en kvinde have succes, afslørede Lady Gaga.

Hun mødte sin 32-årige kæreste Kinney under optagelserne til musikvideoen "You and I". Og mens han tilsyneladende støtter hende i popkarrieren, mener hun, at Taylor Kinneys karriere som skuespiller er "en god ting".

Newspaq

Dagens Gossip