Gaga lavede vigtigt opkald før Oscar-show

Skrevet af admin

12/03/2015
Det var en noget uvant mundering, vi så popprinsessen Lady Gaga i, da hun i en alfeagtig kjole indtog scenen ved dette års Oscar-show i slutningen af februar.Med en medley af sange fra filmklassikeren "The Sound of Music", for at hylde filmens 50 års jubilæum, blæste hun salen bagover.Og blæst bagover blev også hende, der dengang gjorde sangene verdenskendte, nemlig 79-årige Julie Andrews. Lady Gaga havde forberedt sig godt inden sin optræden og tilmed ringet til den aldrende skuespillerinde før showet. - Hun ringede til mig cirka ti dage før og sagde: "Jeg vil bare tale med dig og sikre mig, at jeg ikke fornærmer dig. At det, jeg gør, er okay med dig", siger Julie Andrews til People Magazine.- Det er meget betænksomt af hende, tilføjer hun.- Hun fortalte, at hun havde arbejdet så hårdt, og at hun sang det hele i min toneart. Jeg spurgte hvorfor. De er meget høje selv for mig. Til det svarede hun: "Fordi jeg gerne vil ære dig", siger Julie Andrews.Den populære film, som flere gange er blevet opført som musical rundt omkring i verden, havde premiere første gang i 1965. På Twitter gik folk amok over Gagas flotte optræden den aften i februar, og det forstår Julie Andrews godt. - Hun har et stort plus i min bog, som det hedder på Hollywood-jargon, siger Andrews.Newspaq

Dagens topnyheder

Det var en noget uvant mundering, vi så popprinsessen Lady Gaga i, da hun i en alfeagtig kjole indtog scenen ved dette års Oscar-show i slutningen af februar.

Med en medley af sange fra filmklassikeren "The Sound of Music", for at hylde filmens 50 års jubilæum, blæste hun salen bagover.

Og blæst bagover blev også hende, der dengang gjorde sangene verdenskendte, nemlig 79-årige Julie Andrews.

Lady Gaga havde forberedt sig godt inden sin optræden og tilmed ringet til den aldrende skuespillerinde før showet.

- Hun ringede til mig cirka ti dage før og sagde: "Jeg vil bare tale med dig og sikre mig, at jeg ikke fornærmer dig. At det, jeg gør, er okay med dig", siger Julie Andrews til People Magazine.

- Det er meget betænksomt af hende, tilføjer hun.

- Hun fortalte, at hun havde arbejdet så hårdt, og at hun sang det hele i min toneart. Jeg spurgte hvorfor. De er meget høje selv for mig. Til det svarede hun: "Fordi jeg gerne vil ære dig", siger Julie Andrews.

Den populære film, som flere gange er blevet opført som musical rundt omkring i verden, havde premiere første gang i 1965.

På Twitter gik folk amok over Gagas flotte optræden den aften i februar, og det forstår Julie Andrews godt.

- Hun har et stort plus i min bog, som det hedder på Hollywood-jargon, siger Andrews.

Newspaq