Galleri: 8 kaniner reddet ud af brændende lade

Otte kaniner blev søndag eftermiddag reddet ud af en brændende lade på Holtvej 12, vest for Vamdrup.

Kort før klokken 17 gik der ild i noget halm i laden. En kvinde forsøgte at slukke ilden:

- Takket være indsatsen for at slukke ilden, gik det ikke slemt til, fortæller indatsleder hos Kolding Brandvæsen, Ronni Petersen, til Dagens.dk.

Brandvæsnet fra både Vamdrup og Kolding var på stedet og fik hurtigt slukket ilden i laden.

Og en brandmand fik en særlig oplevelse. Han reddede nemlig otte kaniner - heriblandt unger - ud af den brændende lade.

Kvinden, der forsøgte at slukke branden, blev behandlet på stedet, da hun havde indåndet en del røg. Hun blev sendt med ambulance til tjek for røgforgiftning på Kolding Sygehus.

Der skete begrænsede skader i laden.

Se billederne nedenunder......

Dagens Gossip