Galleri: Demonstranter dræbt i sammenstød i Egypten

De største demonstrationer fandt ifølge nyhedsbureauet AFP sted i hovedstaden Cairo, og demonstranter trodsede udgangsforbuddet i mindst fire byer landet over. Ifølge flere internationale medier var et par tusinde egyptere på gaden i Cairo for at demonstrere fredag. Al-Jazeeras korrespondent i Cairo, der er beskyttet af anonymitet af sikkerhedshensyn, fortæller, at de fleste protestmarcher forløb fredeligt. I byen Tanta satte politiet dog ind med tåregas, da stridende fraktioner angreb hinanden. Også i storbyen Alexandria endte protesterne i voldelige sammenstød.

Dødstallet er behæftet med usikkerhed, og andre medier, herunder Al-Jazeera, rapporterer om tre dræbte fredag.

Den islamistiske alliance, der under ledelse af Det Muslimske Broderskab protesterer mod afsættelsen af Mohamed Morsi, indkaldte til fredagens protester.

Mohamed Morsi blev afsat af militæret den 3. juli efter massive folkelige protester imod ham. Siden har den midlertidige regering slået hårdt ned på Det Muslimske Broderskab, og mere end 2.000 medlemmer af bevægelsen er ifølge AFP blevet fængslet.

Den 14. august indførte myndighederne udgangsforbud om aftenen i 14 provinser landet over, da flere byer var præget af voldsomme optøjer og generelt kaos.

Se billederne nedenunder...

BNB

Dagens Gossip