Galleri: Disse ni er videre til live-shows i X Factor 2013

X Factor-dommerne Anne Linnet, Ida Corr og Thomas Blachman sorterede fredag aften de sidste deltagere fra, så der nu er ni tilbage.

De skal kæmpe i de kommende live-shows og at gå hele vejen.

De unge - Thomas Blachman:

Zaina, Karoline og Amanda

Grupperne - Anne Linnet:

Wasteland, Anna & Lusanda og Lotus

De voksne over 24 år - Ida Corr

Jonas, Chresten og Stephanie

Fra fredag den 8. februar kan seerne følge X Factors ni udvalgte i live-shows, indtil vinderen er fundet til sidst.

I de første liveshows er det seerne og dommerne, der i fællesskab afgør, hvem der går videre.

Fakta:
X Factors første del sendes fra klokken 20.00 til 21.00, og seerne får lejlighed til at stemme via SMS på deres favoritter. Klokken 21.00 til 21.25 sendes Xtra Factor på DR3, hvor der bliver vist helt unikke ´bag om'-optagelser fra ugen op til det store liveshow, indtil afgørelsen vises klokken 21.30. Her skal de to solister eller grupper, der har fået færrest SMS-stemmer kæmpe for deres overlevelse.

Herefter er det alene op til de tre dommere, hvem af de to, der går videre, og hvem der skal forlade programmet.

Undervejs mod finalen vil der selvfølgelig være forskellige elementer, der sikrer masser af variation i såvel musikken som seeroplevelsen - som eksempelvis musiktemaer, der udgør en melodiøs tråd i det enkelte program. I det første liveshow er der dog frit valg på alle hylder.

Dagens Gossip