Galleri: Ekstrem kulde lukker det midtvestlige USA

Skrevet af admin

06/01/2014

Dagens topnyheder

Vindstød med arktisk kulde hærger det midtvestlige USA, hvor der mange steder er blevet målt de laveste temperaturer i mere end to årtier.

Kulden er så hård, at butikker, fabrikker og skoler er tvunget til at lukke. Samtidig har vejret mange steder lammet trafikken og myndighederne advarer nogle steder om, at det er livsfarligt at gå ud.

I Chicago, St. Louis og Indianapolis ligger temperaturerne på omkring minus 18 grader.

Kulden i USA afspejler lignede ekstreme vejrforhold i Asien - blandt andet i Kasakhstan, Mongoliet og Sibirien, hvor det fryser mellem 19 og 24 grader.

I dele af de amerikanske delstater Montana, North Dakota, South Dakota, Minnesota, Iowa, Wisconsin, Michigan og Nebraska ligger temperaturerne mellem 20 og 40 grader under det normale gennemsnit.

- Kolde temperaturer, der vækker mindelser om arktisk luft, vil fortsætte med at sende farlige, isnende vinde så langt sydpå som til Brownsville, Texas og det central Florida, lyder meldingerne fra Den Nationale Vejrtjeneste.

Der har ikke været så koldt i Chicago siden februar 1996, hedder det på vejrsiden Accuweather.com.

Eksperter har i lokale medier advaret om, at det kan blive så koldt, at der efter fem minutter er risiko for frostskader på ubeskyttet hud. Delstaterne Minnesota og Indiana ventes at blive hårdest ramt af kulden.

Guvernøren i Minnesota, Mark Dayton, lukkede allerede mandag alle skoler for at beskytte børnene mod kulden. Også i Indiana blev forretninger og skoler lukket delvist mandag.

Landmænd i landbrugsstaterne Nebraska og Kansas frygter, at frosten vil ødelægge deres vinterhvedeafgrøder.

I South Dakota er myndighederne sat ind for at hjælpe med overvågningen af kvæg, da hundredvis af kalve bliver født ind i den livstruende kulde.

Vintervejret har skabt store trafikale problemer på både landjorden og i luften i løbet af de seneste dage. Mange tusinde flyafgange er blevet aflyst.

Se billederne nedenunder...

/ritzau/Reuters