Galleri: Kanarieøerne og Thailand topper babyfamiliers hitliste

Der bliver tale om en rekord, når flere tusinde 0-2 årige babyer tager med deres familier på charterferie i løbet af vintersæsonen. Antallet af babykunder hos Star Tour er fordoblet siden 2009, skriver Star Tour i en pressemeddelelse.

Det er blevet helt normalt at rejse udenlands med babyer - flest rejser om sommeren, men trenden er også i kraftig stigning i vinterperioden, hvor der desuden er flere og flere babyer, der kan nyde godt af oversøiske ferier.

- Det viser overskud at rejse med sine småbørn, og i dag er det helt almindeligt, hvor det for bare femten år siden var forbeholdt de få. Flest vælger hoteller, der er skræddersyet til babyfamilier med babylounge og babypools i skygge osv., når de rejser med de mindste, og Kanarieøerne og Thailand er de mest populære destinationer, fortæller salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.

Læs også: Her får du mest sol for pengene

Star Tour havde over 3000 babyer på ferie sidste vinter, og forventer et højere tal for den kommende sæson. I sommerperioden rejser langt flere babyer på ferie med familien. Fælles for sæsonerne er, at stigningen i de 0-2 årige børn er på over 100 procent.

- Jeg tror den store stigning i babyer skyldes, at vi er blevet så gode til at målrette og indrette hoteller, sådan at det er trygt og bekvemt at rejse selv med nyfødte. Samtidig betyder vores direkte flyvninger, at flere og flere tør at prøve kræfter med de oversøiske destinationer, især Thailand, siger Stig Elling.

Top 5 for babyfamiliers foretrukne rejsemål den kommende vinter:

1: Gran Canaria

2: Phuket

3: Tenerife

4: Krabi

5: Lanzarote

Se billederne nedenunder...

Dagens Gossip