Gambling: Arsenal-fan mistede sit hus efter nederlag

Skrevet af Sol Stoffregen

14/11/2013

Dagens topnyheder

Måske man lige skal tøve en kende med at bruge sit hus som indsats i et væddemål.

Det har en afrikansk mand lært på den hårde måde.

Da Arsenal og Manchester forleden tørnede sammen i søndags, havde Arsenal-fan, Henry Dhabasani fra Uganda indgået et omfattende væddemål med Manchester United-fan, Rashid Yiga.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Det skriver Metro.uk.

Henry Dhabasani må have været meget sikker på, at Arsenal ville besejre Manchester United, for han satsede sit hus på, at Arsenal ville få tre point.

Til gengæld satsede Rashid Yiga sin nye bil og hustru på, at Manchester United ville vinde kampen.  

Væddemålet blev skrevet ned og overværet af mange af de to mænds bekendte.

Men det blev Dhabasani, der trak det koreste strå.

Manchester Uniteds Robin Van Persie afgjorde kampen med et hovedstød til Uniteds favør.

Resultatet fik Dhabasani til at besvimme - måske ved tanken om at han netop havde gjort sig selv, sine tre koner og fem børn hjemløse.

I mandags stormede en stor menneskemængde af Uniteds fans den uheldige mands hus og smed ham og hele familien på porten.