Game of Thrones: Så meget tjener Nikolaj Coster-Waldau per afsnit

Skrevet af Kristine Bugbee

08/05/2016

Dagens topnyheder

Når Nikolaj Coster-Waldau ikke har travlt med at spille Jaime Lannister i Game of Thrones, er han optaget af at grine hele vejen ned til banken.

Den 45-årige skuespiller er nemlig blevet multimillionær af sin rolle i den berømte tv-serie. 

Ifølge det engelske magasin Spear's har Coster-Waldau lige nu en formue på ikke mindre end 39 millioner danske kroner, og den bliver kun større.

Skuespillerne har nemlig fået en klækkelig lønforhøjelse i den nye sæson af Game of Thrones, og ifølge deadline.com tjener Nikolaj Coster-Waldau ikke mindre end 1,95 millioner danske kroner per afsnit i denne sæson af serien.

Læs også: Game of Thrones ændrede alt for Coster-Waldau

Det betyder, at han vil tjene lige under 20 millioner kroner på 10 afsnit. Men hvem tæller.

Nikolaj Coster-Waldau lægger ikke skjul på, at han føler sig ganske privilegeret over at få lov til at spille Jaime Lannister i Game of Thrones.

- Den rolle har betydet rigtig meget i forhold til min karriere. Både fordi, det er en meget populær serie, så folk kan måske genkende mit navn, men også fordi, der bare mange i Hollywood, der ser showet, fortæller skuespilleren, der helt konkret har kunnet mærke, at telefonen ringer oftere og oftere med tilbud fra hele verden, sagde han til Ritzau sidste år.

- Jeg ved, at det har været med til at sikre mig roller. Der er jo mange skuespillere i verden, så det er et privilegium at være med i noget, der bliver set. Jeg siger nej til rigtig meget, men det er et virkelig godt problem at have, siger han. 

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler: