Gavekort til hoteloplevelser hitter i julehandlen

Når julefreden den 24. december sænker sig over det danske land, vil der ligge gavekort til hoteloplevelser under rekordmange juletræer. Sådan lyder meldingen fra Small Danish Hotels, Danmarks største hotelkæde, der har 100 hoteller, kroer, slotte og herregårde fordelt over hele landet. Ifølge Small Danish Hotels er tendensen klar:

- Vi oplever en større og større efterspørgsel på gavekort til kroer og hoteller landet over. Det ligger i tiden, at vi mennesker gerne vil gøre noget ekstra for hinanden og forære gode og unikke oplevelser til dem, vi holder af”, siger direktør Jørgen Christensen.

Den største gruppe af kunder, der køber gavekortene, er voksne mennesker på over 60 år, hvoraf mange giver gavekortene til deres voksne børn. Men også mange yngre voksne vælger at give oplevelses-gavekort til deres forældre i julegave.

Dagens Gossip