Gedekid fik lune sweaters på for at klare sig gennem natten - nu er de små YouTube-stjerner

En gård i Cumberland, Maine i USA har sans for at fange omverdenens opmærksomhed hvert forår, hvor de lægger videoer af gårdens mest nuttede dyr på nettet. 

Gården "Sunflower Farm Creamery" fik for noget tid siden tilsendt nogle sweaters fra en fan, der var vild med, at gårdens personale sidste år iklædte deres små dværggeder pyjamas.

I år er gårdens gedekid igen blevet et viralt hit og nogle små YouTube-stjerner, fordi enkelte af dem rent faktisk fik brug for en sweater, da de blev født tidligt på året og på en nat, hvor frosten ramte gården. 

- Da temperaturen faldt til under frysepunktet på disse kids første nat i livet, vidste vi, at det var perfekt timing at finde nogle sweaters frem, som Stella (en fan og følger af gården på de sociale medier) har sendt til os for noget tid siden som en gave. 

- De er så smukke i dem, lyder det fra gården i deres beskrivelse af videoen. 

Kiddene har det godt i dag og klarede sig fint gennem natten takket være lidt hjælp fra deres fætter får og Stella. 

Se de små kid iført lækre uld-sweaters her:

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip