To gedekid groft mishandlet i Aarhus

Skrevet af Ronja Ryde

20/06/2014

Mest læste i dag

To gedekid ved Aarhus Kommunes ved forsøgslandbruget Natursamarbejdet i Aarhus-bydelen Brabrand er efter alt at dømme blevet mishandlet af ukendte gerningsmænd.

Det ene gedekid blev onsdag aften fundet næsten livløs på en mark, mens det andet blev fundet død, blødende fra munden og med et brækket ben i en nærliggende sø, formentlig smidt i søen af mennesker.

Samtidig var der stor uro i den øvrige gedeflok, skrier Aarhus Kommmune i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Mystisk dødsfald i Aarhus-forstad

Politiet har her til formiddag været på stedet for at undersøge sagen. Ingen har umiddelbart set nogen gerningsmænd. Men en dyrlæge har vurderet, at der formentlig er tale om menneskers værk, da et såret gedekid ikke selv vil søge langt ud i en sø. Det gedekid, der i aftes var næsten livløs, er i dag i bedring.

LÆS OGSÅ: Kvinde kommer hjem til et oversvømmet hus og en nøgen fremmed i skabet

Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge, tager skarpt afstand fra overgrebet.

- Det er et uhyrligt og forkasteligt angreb på levende dyr. Masser af børn fra dagtilbud og skoler besøger hvert år Natursamarbejdet for at få lærerige oplevelser med dyr og natur, og det er ærgerligt, at det skal skæmmes af sådan et angreb. Jeg håber, at politiet finder gerningsmændene, så de kan blive stillet til ansvar, siger Bünyamin Simsek.