Genhør med 60er-rocken på Kolding Bibliotek

60ernes rockgrupper er temaet for Kolding Biblioteks nye lytteklub.

Lars Kristiansen, kulturkonsulent og musikbibliotekar med en fortid som rockmusiker i 70erne, er rejsefører, når turen går tilbage rockens guldalder. Deltagerne opfordres til at tage deres yndlings-cd’er med og spille et nummer eller to i lytteklubben.

Lytteklubben starter torsdag den 24. oktober klokken 16.30-18 og har også åbent torsdag den 31. oktober. Deltagerne kan glæde sig til genhør med grupper som The Who, The Beatles, Cream, Jimi Hendrix Experience, The Rolling Stones samt hvad deltagerne selv tager med.

Bliv ven med Dagens Kolding på Facebook - Altid gratis nyheder

Lytteklubben vil forme sig som en snak på kryds og tværs, hvor alle har mulighed for at fortælle om et yndlingsnummer eller to.

Lars Kristiansen var rockmusiker i sine unge år og har blandt andet spillet på Roskilde Festival og på Christiania i første halvdel af 70erne.

Dagens Gossip