Genialt: Se, hvad denne kvinde gjorde for at få hævn over identitetstyv

Det første, som de fleste nok vil gøre, når de får deres pung stjålet, er at få kortene spærret med det samme.

Men ikke fotografen Jessamyn Lovell. Hun tog bogstaveligt talt en helt ny vinkel på det, da hun opdagede, at en tyv var begyndt at bruge løs af hendes bankbeholdning.

Det skriver SF Gate.

Jessamyn Lovell fik stjålet sin identitet efter tyveriet af sin pung i 2011. Derfor besluttede hun sig til at gøre tyvens færden til et fotoprojekt. Ud fra hævekort-aktiviteten lykkedes det fotografen at udspionere den kvindelige identitetstyv, og dokumentere alt, hvad hun gjorde med billeder.

- Jeg ville lave et portræt af hende, som en måde at forstå de valg, hun havde taget, der førte til, at vores veje krydsedes. Det var hendes valg, ikke mine, siger Jessamyn Lovell til SF Gate.

I samarbejde med en detektiv fandt fotografen frem til Erin Coleen Hart, efter at hun havde afsonet sin dom for identitetstyveriet.

Hun fulgte efter hende gennem længere tid, og tog billeder af hende, hver gang hun fik mulighed for det.

Det er der nu blevet en hel fotoudstilling ud af, som Jessamyn Lovell har givet navnet “Dear Erin Hart”.

- Hun trådte ind i mit liv uden min tilladelse. Den oplevelse brugte jeg uden hendes tilladelse til at skabe noget nyt, siger fotografen. Hun ved ikke, om udstillingens hovedpersonen har besøgt udstillingen, som åbnede i oktober.

Se billeder fra udstillingen her:

Dagens Gossip

Dagens TV