GentofteNatten blev en succes

Skrevet af Elo Christoffersen

01/10/2012

Dagens topnyheder

 

I Rådhushallen var næsten 800 mennesker på besøg i løbet af fredagen til FrivilligFredag og underholdning med Sebastian og Louise fra DR's "Hulter til Bulter" og Gentofte Bigband.   Der var også stor interesse for at få indblik i koldkrigstidens Bernstorff Bunker og se udstillingen om Oppenheimer. Omkring 120 gæster deltog i eventen og blev ”evakueret” op ad nødudgangen og sluttede, vel oppe igen, med en omgang varm suppe.   På Bernstorff Slot var der fuldt hus til alle omvisninger og omkring 320 gæster gik på historisk opdagelse på det gamle slot. Der var også liv og glade dage for børn i alle aldre i Waterfront, da Sigurd Barrett sammen med bjørnen Bjørn fyrede op under godt 200 publikummer.   Også Dyssemarked var en publikumsmagnet med omkring 1000 børn og voksne, der hyggede sig med loppemarked, stuntworkshop, ponyridning, æblemosteri og meget mere.   På Vangede Bibliotek var der lagt op til poesi og jazz, og omkring 275 gæster nød dagen og aftenen i mindet om Dan Turéll. En ren, latinamerikansk fest var der på Hovedbiblioteket, hvor 500 gæster kiggede forbi til de festlige arrangementer og hvor mange især havde svært ved at stå stille til Grupo Cubitas fantastiske koncert.   Aftenen på Hovedbiblioteket sluttede af med koncert med Peter Øvig Knudsen og Tømrer-Claus, hvor Peter Øvrig Knudsen også fik overrakt Gentofte Kommunes Kulturpris.