Gérard Depardieu i nyt trafikuheld

Skrevet af Aller

26/06/2013
Få dage efter at have mistet kørekortet hjemme i Frankrig har Gérard Depardieu været blandet ind i et nyt trafikuheld, men uden at komme noget til. Uheldet skete i Moskva, hvor Depardieu i går var passager i en Mercedes, der stødte sammen med en taxa. »Green Card«-stjernen slap dog uskadt fra oplevelsen. Bagefter stillede en smilende Depardieu op til fotografering med russiske færdselsbetjente, men der var ingen smil på læben, da skuespilleren i sidste uge blev frakendt kørekortet. En fransk dommer udmålte straffen for et uheld i Paris i november, hvor en stærkt beruset Depardieu væltede med sin knallert og lovede en medtrafikant øretæver. Sammenstødet i Moskva skete, da den 64-årige skuespiller var på vej til Tjetjenien, hvor han indspiller actionfilmen »Turquoise« sammen med Elizabeth Hurley. Depardieu har forladt Frankrig i protest mod landets høje skattetryk og fik i januar russisk statsborgerskab. Han har også søgt om belgisk pas.

Dagens topnyheder