Gerningsmand satte kniv for halsen på 17-årig efterskoleelev

Lokalpolitiet i Holbæk efterlyser vidner, der kan have set noget i forbindelse med en trusselssag på efterskolen i Fårevejle.

Fredag aften ved 21.20-tiden blev en 17-årig efterskoleelev truet på livet med en kniv. Det skete under en gåtur i byen. Han stoppede op på en lille vej ved en mark og her blev han passet op af en mørkklædt mand, der var iført en hættetrøje og elefanthue.

Manden satte kniven for halsen på drengen samtidig med, at drengen blev budt velkommen til byen, og gerningsmanden i øvrigt gav udtryk for, at han var dødtræt af efterskolen, skriver lokalavisen.dk.

LÆS OGSÅ: Efterskole lukket efter hærværk og knivtrusler: Forstander klar til at åbne igen onsdag

Gerningsmanden forlod bagefter stedet. Efterskoleeleven gik tilbage til efterskolen og kontaktede forstanderen, som anmeldte episoden til politiet.

Gerningsmanden beskrives som lys i huden, 180-185 centimeter høj, iført sort hættetrøje uden mønster, sort tøj i øvrigt, sort elefanthue eller lignende, talte dansk uden accent og medbragte en mindre kniv.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra vidner, der måske har bemærket noget fredag aften mellem klokken 19.30 og 20. Det kan ske på 1-1-4.

Dagens Gossip

Dagens TV