Gerningsmanden ved weekendens angreb i København affyrede i alt 40 skud ved henholdsvis Krudttønden, synagogen på Krystalgade og mod politiet på Svanvevej.
Alene ved kulturcaféen Krudttønden affyrede 28 skud.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse tirsdag aften.
De tekniske undersøgelser viser, at gerningsmanden ved synagogen har afgivet to skud med en kaliber 7,65 mm og syv skud med en 9 mm pistol.
Begge våben er identiske med de to pistoler han blev fundet i besiddelse af efter at have skudt mod politiet på Svanevej.
Derudover kan politiet nu for første gang bekræfte den mistænkte gerningsmands identitet, altså at den formodede gerningsmand er den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein.
/ritzau/