Gerrard overvejer stop til sommer

Den engelske landsholdsanfører mere end antyder nu, at hans tørn på landsholdet lakker mod enden. Liverpool-spilleren vil højst sandsynlig spille sine sidste landskampe for England, når der spilles VM i Brasilien næste sommer.

Steven Gerrard rundede tidligere på året imponerende 100 kampe for England. Den 33-årige anfører startede sin landsholdskarriere for mere end 13 år siden, men efter VM kan det altså være slut:

- Jeg regner med, at det her er mit sidste år. Jeg regner ikke med, at kunne være her (på den engelske landshold, red) om to eller tre år, siger Gerrard på et pressemøde før onsdagens landskamp mod Skotland.

Steven Gerrard debuterede for England i maj 2000 og har siden scoret 19 mål i 102 kampe.

Dagens Gossip

Dagens TV