Ghita Nørby i ny bog: Jeg har brystkræft

Foto: Mogens Engelund.

Den folkekære Ghita Nørby fortæller nu i en ny bog, at hun sidste år blev ramt af brystkræft.

Kræften ramte hende i 2010, men kun få mennesker ved noget om det.

Og at lægerne måtte fjerne det ene bryst.

De første symptomer mærkede hun under en ferie i Italien sammen med familie, hvor hun vågner en nat og har det underligt, skriver bt.dk.

 Giv et forældreløst barn et hjem for KUN 7 kr. om dagen - Klik her

- Jeg tager mig til brystet og mærker et eller andet. Og dette et eller andet begynder jeg at koncentrere mig om. Det var... Det var, som om mit venstre bryst ikke var helt mit eget. Der var ingen smerter forbundet med det, men der var noget ved det, som ikke var sådan, som jeg kendte mig selv, fortæller Ghita Nørby i bogen.

Hjemme i Danmark igen går en række undersøgelser efterfølgende i gang.

- Nogle ganske forfærdelige undersøgelser, som er utrolig smertefulde og utrolig pinefulde. Jeg får taget noget, der hedder biopsi, som er ganske forfærdeligt, men som er den eneste måde, man kan gå ind i et menneske på uden at lukke mennesket op. Og jeg får det svar, at der er kræft i det venstre bryst, skriver hun i bogen.

I 2010 lykkes det lægerne at fjerne kræften, og hun bliver heldigvis erklæret rask.

Dagens Gossip