Ghostbusters-stjerne udnævnt til vicesherif

Politimyndighederne i det lille amt Hinds County i staten Mississippi har fået en ekstra mand at ringe til.

Men i modsætning til hans rolle i kultføljetonen "Ghostbusters" er det ikke spøgelser, der skal være på spil, før det er okay at taste den canadiske skuespiller Dan Aykroyds nummer ind på mobilen. Han er nemlig blevet taget i ed som vicesherif i amtet, skriver avisen The Clarion Ledger ifølge Female First.

- Det er en ære at melde sig blandt disse rækker i dag. Jeg forstår de udfordringer, som politimyndighederne står over for i dagens verden, sagde Aykroyd under ceremonien.

Dan Aykroyds beslutning om at lade sig indsværge kommer af, at han alligevel er i området for at filme James Brown-biografien "Get on Up". Her spiller han afdøde Browns manager Ben Bart.

Og det er ikke første gang, den canadiske komiker og skuespiller har lånt sit engagement ud til det lokale politi. Faktisk har han tidligere meldt sig under fanerne ved to forskellige politikontorer i staten Louisiana. nbsp;

- Jeg kan tage rundt i hele verden og tale varmt om det her amt, tale varmt om staten og tale varmt folkene her ved Hinds Countys sherifkontor, sluttede han.

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV