Gift Hollywood-stjerne: Ægteskabet er vanvittigt

Skrevet af admin

20/08/2015

Mest læste i dag

Skuespilleren Matt Damon har haft travlt med at hjælpe sin bedste ven videre efter en skilsmisse.

Vennen og kollegaen Ben Affleck er nemlig blevet alene, efter han og konen, Jennifer Garner, for nogle måneder siden gik hver til sit efter 10 års ægteskab.

Matt Damon fortæller, at det nu forhenværende ægtepar håndterer skilsmissen godt. Han indrømmer dog, at idéen om et monogamt forhold, der varer evigt, kan være en smule underlig.

- Jeg synes, at ægteskab er vanvittigt. Det er en skør idé, men jeg elsker at være gift med min kone, siger Matt Damon til ET Online.

Den 44-årige skuespiller er selv gift med argentinske Luciana Barroso, og parret har snart været gift i 10 år.

- Jeg vil ikke sige noget om, hvordan andre skal have deres forhold. Jeg er bare heldig, at jeg har mødt min kone, siger Damon.

Parret mødte hinanden, da Matt Damon var i gang med optagelserne til filmen "Stuck on You". Sammen har parret tre døtre, og Luciana Barroso har også en datter fra et tidligere ægteskab.

/ritzau/FOKUS