Giftig alkohol dræber 18 mennesker i Pakistan

Ofrene, der menes at være overvejende muslimske og kristne arbejdere, indtog alkoholen under to fester i den centrale by Faisalabad.

Kun ikke-muslimer kan lovligt købe og drikke alkohol i Pakistan, men mange brygger det illegalt derhjemme.

Ofrene besvimede efter at have drukket alkohol til en fødselsdagsfest og et andet privatarrangement i byen, oplyser myndighederne. De fleste døde før ankomsten til hospitalet.

»Dødstallet fra de to fester er nu oppe på 18,« siger politiinspektør Javed Ahmed Khan til nyhedsbureauet AFP.

»Men flere end 20 personer er hårdt ramt af den giftige væske og kæmper forsat,« tilføjer han.

Provinsens guvernør har beordret en undersøgelse af hændelsen.

BNB

Dagens Gossip