Giganterne fra New York stopper dårlig stime

Millioner af NFL-fans i New York trækker vejret lidt lettere i dag. De populære New York Giants fik nemlig natten til tirsdag stoppet holdets værste sæsonstart i næsten 40 år.

Giants havde tabt sæsonens første seks kampe, men vandt mandag med 23-7 over Minnesota Vikings. Dermed sluttede holdets værste sæsonstart siden 1976, hvor New Yorks Giants tabte sæsonens første ni kampe.

- Vi spillede smart. Offensivt smed vi ikke bolden væk, og defensivt spillede vi enestående, siger legenden Eli Manning.

Minnesota Vikings har heller ikke imponeret i sæsonens første kampe. I seks kampe har holdet kun én sejr.

/ritzau/

Dagens Gossip