Patienters livskvalitet skal fylde mere i debatten om sparekravene til sundhedsvæsnet.
Sådan lyder meldingen fra Gigtforeningen, der mener, at diskussionen bliver forenklet og kommer til at handle om "dyr sygehusmedicin eller antallet af sygeplejersker".
Debatten om udgifterne til medicin er aktualiseret af, at tre af landets fem regioner har indgået forlig om at skære i budgetterne.
Eksempelvis skal Region Midtjylland næste år spare 699 millioner kroner og Region Hovedstaden 225 millioner kroner næste år.
Men blandt gigtpatienter er det ikke nødvendigvis den traditionelle gigtmedicin, der virker. Således frygter Gigtforeningen, at patienter, der får dyrere biologiske lægemidler, vil komme i klemme i politikernes kamp for at vende hver en femøre.
- På gigtområdet har man helt forsømt at kigge på, hvor stor en betydning den dyre medicin har for gigtpatienternes livskvalitet og muligheder for at kunne klare sig selv, passe sine børn, fastholde sit arbejde og ikke have behov for kommunal pleje.
- Alternativet til dyr medicin er ikke, at alle penge er sparet. Alternativet er andre store omkostninger, både for det enkelte menneske og samfundsøkonomisk, siger Gigtforeningens formand, Lene Witte.
De mest benyttede biologiske lægemidler mod gigt er Humina, Enbrel og Remicade. Priserne på de tre produkter var i maj 149.000–152.000 i årlig behandlingsudgift, oplyser Gigtforeningen.
Det er typisk folk med leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt, der får biologisk medicin.
Gigtforeningen oplyser, at den har fået henvendelser fra patienter, som har dårlig samvittighed over, at de får dyr medicin.
- Det er trist og helt urimeligt. Ingen patient skal føle skyld over at blive rigtigt behandlet. Når det er tilfældet, har debatten taget en forkert drejning, siger Lene Witte.
Hun opfordrer myndighederne til at lægge pres på medicinalindustrien for at få presset priserne på medicin ned.
/ritzau/
