Gigtforeningen roser garanti for hurtig diagnose

»Udredningsgarantien er det hidtil mest konkrete initiativ til at sikre, at mennesker med for eksempel gigtsygdomme kan få stillet en hurtig diagnose. Før den var der ingenting. Derfor fortjener den en fair chance,« siger hun.

Lene Witte gør opmærksom på, at giftsygdomme kan være svære at udrede, og at ventetiden på udredning ofte er lang – helt op til 100 uger. Og det kan få alvorlige følger i form af kroniske smerter, nedsat funktion eller varige ledskader.

Derfor er en hurtig diagnose og behandling ofte afgørende for, at man trods sygdom kan fastholde sit arbejde, understreger hun.

Flere læger sagde lørdag til Kristeligt Dagblad, at der ikke følger ekstra penge med den nye garanti, og derfor skal den øgede kapacitet findes ved at omprioritere og effektivisere. Lene Witte peger da også på, at udredningsgarantien i praksis kan blive svær at indfri:

»I Gigtforeningen vil vi derfor holde nøje øje med udviklingen. For eksempel er det afgørende, at hospitalerne reelt tager imod henviste patienter, og ikke sender dem retur til den praktiserende læge, så patienten alligevel ikke er omfattet af udredningsgarantien.«

Landet over arbejder hospitalsafdelinger på højtryk for at etablere mere kapacitet og barbere ventelister, så de er klar til at udrede patienter i løbet af den måned, som den nye lov påbyder.

Dagens Gossip