Giraf uden avlsværdi: Jyske Marius risikerer også aflivning

Der hviler tilsyneladende en tung forbandelse over navnet Marius. I hvert fald når det gives til giraffer.

Det har trukket overskrifter i både danske og internationale medier, at giraffen Marius i weekenden blev aflivet i Københavns Zoo, fordi han genetisk var tilovers.

Nu viser det sig, at Marius har en jysk navnbror, som kan gå samme skæbne i møde. Det skriver aoh.dk.

LÆS OGSÅ: Marius-sagen: Her sætter zoo-direktør journalist på plads

Den jyske Marius bor i Jyllands Park Zoo i Videbæk mellem Herning og Ringkøbing. Men giraffen er ikke med i det europæiske avlsprogram for giraffer, EEP, da han er en blanding af flere forskellige girafracer, og ikke erraceren. Derfor kan Marius nu blive skubbet ud af andre giraffer, som kan bruges i avl.

Sidste år fik parken nemlig en to år gammel raceren hangiraf ved navn Elmer. I øjeblikket går de to hanner sammen, men så snart Jyllands Park Zoo også modtager en hungiraf, ryger Marius ud i kulden.

- Marius er intet værd i avlsarbejdet, men han er fin som selskab for Elmer. Men hvis vi får en hungiraf, så kan vi ikke have to hanner, og så bliver det Elmer, vi satser på, siger dyrepasser Janni Poulsen til aoh.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Dyreparken har netop fået grønt lys til at modtage flere racerene giraffer, og derfor ser det altså ud til, at Marius' dage i Videbæk er talte.

Der er dog endnu ikke taget stilling til, om Marius skal aflives, eller om han bliver sendt til et andet sted med andre "hybridgiraffer."

Dagens Gossip

Dagens TV