Gitte Seeberg stopper i WWF

Gitte Seeberg fratræder sin stilling som generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden efter næsten otte år på posten.

Formanden for WWF Verdensnaturfondens bestyrelse, Steen Riisgaard, takker den 56-årige ekspolitiker for indsatsen.

- Jeg vil især fremhæve, at hun har været en stærk og markant skikkelse i offentligheden og dermed gjort WWF Verdensnaturfonden meget synlig, siger Riisgaard.

Blandt andet har Seeberg ifølge formanden gennemført en solid økonomisk plan, som har fremtidssikret organisationen. Egenkapitalen er på godt 10 millioner kroner, hvilket ifølge Steen Riisgaard "er særdeles tilfredsstillende".

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV