Giv dit brugte juletræ til aberne i Odense Zoo

Når nytåret er overstået, skal mange af med juletræet. Mange smider det ud, men en mulighed er også, at tage det med i Odense Zoo og give det til dyrene.

Det sker den 5. januar fra klokken 10-15, hvor du kan se, hvordan det går, når dyrene får juletræerne.

Dyrene får glæde af dit brugte juletræ

De juletræer, der bliver afleveret i zoo, kommer til at skabe glæde for dyrene på flere måder. For det første kan træerne være god berigelse for dyrene.

Lægger dyrepasserne f.eks. juletræer ind til chimpanserne, vil aberne bruge meget tid på at undersøge, hvad det dog er, der er endt i deres anlæg. De vil typisk opdage at grantræerne stikker, og de vil derfor ikke forsøge at spise dem.

Anderledes er det med gederne. Får de en bunke juletræer serveret, vil de kaste sig over måltidet, og efter kort tid vil træerne være fortæret. Juletræerne kan også hugges til flis og bruges som strøelse hos dyrene.

Træer uden pynt

Af hensyn til dyrene bedes juletræer afleveres uden hjerter, lametta og kræmmerhuse.

Sidste nytår blev der afleveret 1.500 juletræer.

Dagens Gossip

Dagens TV