Glad Bodil Jørgensen takker sin datter: - Hun lærte mig at gå

Skrevet af Sol Stoffregen

19/08/2014

Dagens topnyheder

Under stående klapsalver gik en rørt Bodil Jørgensen forsigtigt på scenen i Cirkusrevyens telt for at lade sig hylde og modtage prisen Årets Dirch, som blev uddelt under Revyernes Revy i søndags. Det skriver BT.

Efter den voldsomme trafik-ulykke den 18. juni under optagelserne til Far til fire, der sendte Bodil fem dage i koma, har den 53-årige skuespiller, der er kendt fra et utal af revyer, tv-serier og film, kæmpet sig op af kørestolen og tilbage til livet.

Læs også: Han reddede Bodil Jørgensen: - Jeg er ikke nogen helt

For få uger siden sad Bodil stadig i kørestol, men på kort tid har hun lært at gå igen, som de mange fremmødte ved prisuddelingen blev vidner til. Og her forklarede Bodil Jørgensen også, at det var hendes seks-årige datter, Rigmor, der fik hende i gang med gå-disciplinen.

- Det var hende, der lærte mig at gå igen, sagde Bodil Jørgensen, som også får hjælp af en fysioterapeut, og uddybede:

Læs også: Far til fire dropper scene efter Bodil Jørgensens ulykke: - Vi hader den traktor

- Hun sagde til mig: "Jeg kan bedst huske, hvordan man lærer det".

I søndags var det anden gang, Bodil Jørgensen viste sig i offentligheden efter ulykken. Første gange var i sidste uge, da seks-årige Rigmor begyndte i 0. klasse.  

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Den folkekære skuespiller var nomineret for sit arbejde i Tam Tam Revyen i Tivolis Glassal, hvor hun medvirkede hver aften lige ind til den fatale ulykke.

Bodil Jørgensen brækkede samtlige ribben, hoften og kravebenet ved ulykken, hvor kollegaen Kurt Ravn kørte traktoren, som en del af optagelserne til Far til Fire-filmen.