Gladiatorer opfandt proteindrikken

Dr. Fabian Kanz, der er professor i retsmedicin på universitetet i Wien, har undersøgt knoglerne fra gamle gladiatorgrave i nutidens Tyrkiet. Det skriver Huffington Post.

Undersøgelsen bygger på analyser af 53 skeletter, hvoraf 22 af dem med sikkerhed har været gladiatorer, da de var begravet på en særlig gravplads kun for gladiatorer.

Analyser af knoglerne viste at personerne højst sandsynligt har levet af grøntsager og korn, men hos gladiatorskeletterne fandt forskerne noget mere.

Analysen af deres knogler tydede nemlig på et ekstremt højt forbrug af grøntsager, da knoglerne indeholdte store mængder mineraler. Derudover drak gladiatorerne også store mængder af datidens proteindrik, der var lavet på aske.

- Planteaske blev brugt efter fysisk anstrengelse og for at fremme knoglehelingen, siger Dr. Fabian Kanz ifølge Huffington Post.

Han forklarer, at det er samme princip, vi følger i dag, når vi drikker proteindrikke efter træning, der indeholder magnesium og kalk.

Undersøgelsen blev bragt i onlinemagasinet Plos One tidligere på måneden. 

Dagens Gossip