»Glee«-stjerne festede alene med heroin og champagne

Skrevet af Aller

03/10/2013
De redningsfolk, der rykkede ud til Cory Monteiths hotel, fandt skuespilleren død i en suite, hvor der lå brugte kanyler, en ske med heroinrester og tomme champagneflasker. Disse fund får retsmedicinerne til at konkludere, at »Glee«-stjernens sidste timer gik med en solofest, der kom til at koste den 31-årige skuespiller livet. Den afsluttende rapport om den tragiske hændelse blev offentliggjort i går og afslører, at Monteith havde været død i flere timer, da hotellet i Vancouver ringede efter en ambulance. Det skete, da skuespilleren udeblev fra sin bebudede udtjekning ved middagstid den 13. juli og blev fundet livløs. Det stod hurtigt klar, at dødsfaldet skyldtes en overdosis og dette uddyber retsmedicinerne i rapporten. Monteith havde i adskillige år kæmpet for at komme sit stofmisbrug tillivs og var så sent som i april indlagt til afvænning. Han holdt sig clean i en periode derefter og lægerne vurderer, at denne pause fra de hårde stoffer kan havde nedsat hans tolerance. TV-stjernen kunne med andre ord ikke tåle samme mængde heroin som før og det fik fatale følger. Skuespilleren mindes i et særligt afsnit af »Glee«, der sendes på amerikansk TV i næste uge. Herhjemme kan serien ses på DR3.

Mest læste i dag